Det kan være en effektiv slankekur for pengepungen at skulle holde f.eks. bryllup, rund fødselsdag, jubilæum eller noget helt fjerde. Der er mange munde, der skal mættes – for man vil jo gerne have, at der kommer så mange gæster som overhovedet muligt, når vi inviterer. Det kan hurtigt løbe op – og det gælder især madbudgettet. Samtidig er det enormt krævende at lave mad til mange mennesker. Derfor får du her et par gode råd til, hvordan du overkommer dette problem, og får kreeret en overdådig menu. Næsten uanset hvor mange I er.

 

Buffet er den sikre vinder

Det helt klart nemmeste, hvis du skal holde en stor fest, er at servere buffet. Det er både nemt, da det ikke skal anrettes, men det kan også være billigt, hvis man da planlægger det i god tid. Hvis man har bestemt sig for, at der skal serveres buffet, så er det faktisk en fordel, at der typisk bliver serveret en masse forskellige retter. Det giver nemlig mulighed for at holde øje med tilbudsaviserne, så man kan købe ind i god tid. Og i takt med, at man falder over de gode tilbud. Man ved nemlig typisk i god tid, at man skal holde fest, og det giver mulighed for at holde udkig med tilbud. Kød kan holde sig i fryseren i lang tid, og et godt eksempel på kød, der ofte er på tilbud, er kalkun. Man kan også holde øje med mad, der er ved at blive overgå sidste salgsdato. Det kan man typisk få til omkring halv pris, og det kan altså sagtens holde sig i fryseren.

Mange salater kan også forberedes dagen før, man skal holde fest, så det kun er den varme mad, man skal koncentrere sig om. Det giver mulighed for at koordinere madlavningen, så det hele bliver lidt lettere. Kan man ikke overskue at arrangere en stor fest med mad og spise, så kan man selvfølgelig også vælge den lidt mere omkostningsfulde vej; at hyre en event planner. Så bliver alt ordnet.

 

Pizza er også en mulighed

Har man brug for en lettere løsning, der ikke kræver det helt store arbejde, så findes der en anden ret, der er nem at lave til fest, og som de fleste kan lide; pizza. Det er ikke den mest formelle ret, man kan servere, men til gengæld smager den gode, og man kan faktisk også lave nogle hæderlige pizzaer hjemme i sit eget køkken. Et tip kan være, at man køber en pizzasten, men hvis man får mange gæster, så er det en god idé at lave en hel bradepande fuld ad gangen, da det kræver lidt mindre arbejde. Det er desuden nem at lave lidt afveksling mellem pizzaerne mht. fyld, og hvis det skal være lidt mere lækkert, så kan man selvfølgelig lave forskellige variationer à la kartoffelpizza, fuldkornspizza med varieret fyld, almindelig pizza osv. Hav dog altid gæsterne i tankerne, før du vælger din menu.

 

 

Leave a Reply